Hilsner fra de nye hjem
På denne side kan du se hilsner fra alle de heldige i deres nye hjem.
Har du modtaget et dyr fra LUX Formidling, vil vi meget gerne høre, hvordan det går - gerne med et lille billede.
Send en mail til [email protected]
Har du modtaget et dyr fra LUX Formidling, vil vi meget gerne høre, hvordan det går - gerne med et lille billede.
Send en mail til [email protected]
Hilsen fra lille Misha
Hei tidligere madmor!
Jeg vil gerne lige sende en hilsen! Jeg bor i et bur på 260 x 120 cm med alle mine venner. Vi får grønt hver dag, og vi hygger os rigtig, rigtig meget. Jeg har fået mig nogle gode venner! Men der er også en jeg ikke så godt kan lide.. Men så er det jo godt at buret er så stort at vi kan være i hver vores ende når vi bliver sure på hinanden. Min bedste ven er Louiciana, som er en sheltie. Det ser lidt skægt ud når jeg er skaldet og hun er langhåret, hehe. Jeg eeelsker at spurte rundt i buret, især om natten - for så vækker jeg min madmor, hihi! Jeg vokser ikke super hurtigt, men langsomt og sikkert. Jeg elsker at putte sammen med Louiciana i hyggeposen! Kærlig hilsen Misha. |
|
En lille hilsen fra formidlingsmutten Rasmus
Rasmus er blevet en skøn og tillidsfuld dreng, der elsker sin køje og gerne tigger på kanten når han øjner at der er grønt i farvandet.
Han er ikke den største, men tager langsomt mere og mere masse på. Han synes hanunger er sjove at bo sammen med, for dem kan han bestemme over som han vil, men de må ikke tage hans køje fra ham, for den er han altså svært glad for. Han er ikke blevet udstillet endnu, men det kommer måske når han har fået masse nok på, ellers skal han bare gå og hygge, og på et tidspunkt møde nogle damer. Mvh. Benedikte |
|
En hilsen fra Filippa
Filippa er, som det kan ses på billederne, blevet en stor og flot pige.
Hun er udstillet til kæledyrschamp, og har netop fået sit første kuld på 5 overdrevent smukke unger! Filippa har det mildeste temperament, man kan tænke sig - mild og rolig, og slet ikke den der har noget ønske om at bestemme i buret. Hun falder til med det samme, uanset hvilken flok hun bliver sat i. Derudover er hun den skønneste milde mor - lader ungerne kravle rundt på sig, mens hun ligger og ammer resten af dem. Normalt bor hun i min pensionistflok sammen med hendes veninder og en kastrat. Det fungerer rigtig godt, og hun har endda indgået en aftale med en af veninderne om at dele huset <3 Mvh. Benedikte |
|
2 formidlingspiger siger hej
Alma er på det første billede (hende til højre). Hun har været udstillet og er nu DKkdCH og har 1 super cert, hun er lige sat til han og jeg er spændt på hende kuld. Olga er på det andet billede (den hvide med det sorte hoved).
Hun har også været udstillet, men har indtil videre kun 1 cert. Hun er ligeledes lige sat til han, og jeg er også meget spændt på hendes kuld. De har begge fået en meget god vægt, er store og faste, og har fået kanon skuldre i forhold til, da jeg fik dem. De trives og er glade og hygger sig i mit pensionist/kæledyrs bur. Mvh. Christina |
|
En hilsen fra Tulle
Hej gamle madmor.
Ja så er jeg jo her hos min nye madmor. Det går jo meget godt, selvom der var en del nye ting, jeg lige skulle vende mig til. Nye spisetider bla, og vandet smager helt anderledes her, men jeg kan nu godt lide det alligevel. Dem jeg bor sammen med en faktisk meget søde, de tog i hvert fald godt imod mig. Jeg bor med 2 andre piger og en voksen han. Hannen er godt nok lidt af en gris med sin pels, jeg tror han er fra landet eller dårligt opdraget.. Men han prøver i det mindste ikke at lave den dyre, du ved, for det kan han nemlig ikke haha. Den ene pige ligner lidt mig, bare i sort og hvid. Hun er lidt hovskisnovski nogen gange, for hun er svensker og siger hun er racedyr. Den anden er halv abesiner og halv satin, nårh ja hun kan skrige. Hun er lidt af en piveskid, men hun er vist heller ikke så gammel. Der bliver fortalt røverhistorier hos naboen om lidt, så skal vi ligge i høet og hygge os. Måske jeg skriver igen. Du skal bare vide at jeg er glad og har det godt. Knus fra Tulle |
|